OktoberDisc 2017 – INFO

Mojn! Så er der under en uge til tee-off på Starup hede. ÆDGK6100 glæder sig til at velkomme jer alle til den niende OktoberDisc.

Program
08.15
Registrering ved turneringscentrum ved Starup hede. ÆDGK6100 og Frøs Sparekasse giver en kop god kaffe hos Grums, der igen bakker op om morgenhyggen.
08.45 Spillermøde
09.15 1. runde – grupper 1. runde
12.30 Frokost i klubhuset (Kløften – det røde vandtårn)
13.30 Spillermøde
13.45 2. runde – 18 huller efter seedning

Efter præmieoverrækkelsen og aftensmaden håber vi, at mange af jer vil blive til en gang natgolf med spots på 6 kurve. Husk dit GLOW-plastik.

Knæk Cancer
Der vil blive mulighed for at deltage i indsamlingen til Knæk Cancer. Det koster 100kr at være med. DiscConnection, Prodigy og DDGU har sponsoreret fede præmier til lodtrækningen blandt giverne. 

Præmier
Discimport har igen i år sponsoreret lækre præmier til AM-rækken, så her er både gavekort til Discimport og merchandise til alle præmieplaceringerne. Og selvfølgelig den sædvanlige pokal til CHAMP’en.
Til Open- og Dame-rækken er der cool cash til henholdvis top-3 og vinderen.
Der er CTP på begge baner – hul 4 på heden og hul 1 i Kløften.
Og da ingen ÆDGK’er formåede at lave et ACE henover sommeren, sætter vi naturligvis vores ACE-pulje i spil på lørdag. For en gangs skyld er den meget nøjagtigt talt op.

Kørselsvejledning
Fra nord: Afkørsel Haderslev N og drej til venstre. Fortsæt ind i byen og drej til højre på Omkørselsvejen ved andet lyskryds. Drej til venstre ad Ny Erlevvej ved det næste. Fortsæt lige ud gennem to kryds og drej til venstre ad Fjordagervej lige inden de gule blokke på ventre hånd. Fortsæt til Fjordagervej ender. Parker bilen og gå lige ud ad stien mod heden. Drej til venstre ved lågen og fortsæt mod vandet. Tag en kom kaffe og nyd stemningen. Du er nu klar til OD17.
Fra syd: Afkørsel Haderslev S og drej til højre. Ved krydset drejer du til venstre. Fortsæt lige ud gennem rundkørselen. Drej til højre ad Ny Erlevvej ved næste kryds Fortsæt lige ud gennem to kryds og drej til venstre ad Fjordagervej lige inden de gule blokke på ventre hånd. Fortsæt til Fjordagervej ender. Parker bilen og gå lige ud ad stien mod heden. Drej til venstre ved lågen og fortsæt mod vandet. Tag en kom kaffe og nyd stemningen. Du er nu klar til OD17.

Adresse:
Heden: Fjordagervej, 6100 Haderslev
Kløften: Parkering ved skolen på Christiansfeldvej lige ved siden af parken.

Baneinfo
Find caddiebogen med baneinfo på turneringssiden. Starup hede forventes spilbar sent onsdag eftermiddag. Kløften gøre turneringsklar fredag eftermiddag.

ER DU KLAR?