Jysk Vintertour 2016/17 – FINALE

Søndag d. 12. marts går det løs i Haderslev. Finaleafdelingen til JV 16/17 bliver spillet i Damparken i centrum af Haderslev. Det er første gang siden 2008 at JV bliver spillet på denne bane. Layoutet bliver en blanding af den permanente bane (1-6), hvor der spilles fra gul tee og af 6 huller i den indre del af parken. Disse huller er før blevet spillet til DDGU turneringer, men ikke siden 2014. Banen er kendetegnet ved de smukke omgivelser og en enkelt tricky kurvplacering eller to. Det samlede par for 12 huller er 37.

Resultater og samlet stilling for Jysk Vintertour 2016/17

Støt ÆDGK6100 – køb en JV disc

Spillerne opfordres til at hente baneguiden inden turneringen, da tee-skiltningen ikke bliver vores sædvanlige standard.
Baneguide

Da vi samlet spiller 36 huller, starter vi tidligere end vi plejer – spred budskabet. Programmet for dagen er følgende:

9.00 – Registrering ved kiosken i Damparken
9.30 – Tee off 1. runde (12 huller)
12.00 – Pause på Andy’s 
13.00 – 2. runde (24 huller)
17.00 – Præmieoverrækkelser på Andy’s

Vi kunne desværre ikke være på Bispen kulturhus alligevel, men 2 min gang fra parken ligger Andy’s, hvor vi har fået lov at holde til. Vi kan spise medbragt mad, men drikkevarer skal købes i baren. Og yes – der er lokalt fadøl i hanerne.

Parkering kan foretages på parkeringspladsen ved Damparken. Det koster gratis hele dagen. Kiosken, hvor vi mødes ligger ud til parkeringspladsen – se kort i baneguiden.

Støt vores lokale sponsor