ÆDGK6100 succes til DM

Foto: Formanden

Weekendens DM på banen i Tilst blev en succes for ÆDGK6100. Vi var repræsenteret i 4 rækker og i næsten alle rækker var vi med,  hvor det er spændende. Træningsrunderne om fredagen sejlede afsted, så alle var spændte på vejret lørdag og søndag. Heldigvis holdt det nogenlunde tørt, selvom det flere gange så truende ud.

Kenny Damm Jacobsen lagde sig i front af Grandmasterrækken efter første runde, men blev hentet af favoritten, Martin Frederiksen. Efter et udfald under anden runde formåede Kenny dog at finde det stabile spil frem igen, og han sluttede på en 3. plads. Et flot og fortjent resultat.

Foto: Claes Würtz

I Intermediate var ÆDGK6100 godt repræsenteret i lead group hele søndag. Både Jonas Wad og Michael Schwebs spillede en god gang disc golf. Desværre holdt det ikke helt hjem for Jonas, der sluttede som nr 8 i rækken. Men bestemt en super DM debut til vores nye unge håb. Michael Schwebs fik sikret sig en plads i finalen, hvor han sluttede som nr 4, hvilket er hans bedste DM placering til dato. Tillykke med det.

I Openrækken spillede Dennis Thygesen over niveau om lørdagen, hvilket rakte til en plads på lead card søndag morgen. Skrap kost for trolden i hans hoved, og Dennis slutter turneringen på chase card. En slutplacering som nr 6 er dog det bedste DM resultat for hans vedkommende, så også et godt DM for ÆDGK6100 i Open.

Allan Hallengreen sluttede som nr 6 i Mastersrækken kun enkelte kast fra en plads på finalekortet. Også en godkendt placering til ÆDGK6100 i denne række.

Kenneth Carlsen sikrede sig turneringens eneste ACE. Han skulle kun bruge ét kast på hul 5, men mon ikke han ærgrer sig en smule over ikke at have smidt penge i ACE-puljen.

Foto: Sofabøllen

De samlede resultater fra DM 2017 findes hos PDGA