Peter Festersen vinder OD17

Peter Festersen sikrer sig titlen som OD17 Champ. Efter en fantastisk runde på Starup hede på -8 havde han et forspring på tre kast til Rasmus Dilling, der dog havde en klar hjemmebanefordel i Kløften. De to fulgtes nogenlunde ad de første 9 huller i Kløften, men Peter formåede at holde sig in-bounds på back-9 og samtidigt udbygge forspringet med et par birdies. En slutscore på -11 (tredje bedste samlede score for dagen) gjorde ham til en fortjent vinder af OktoberDisc 2017. Det bliver spændende at følge ham i Open-rækken til næste år. 

OD Champ 2017

OD-veteranen Thomas Rasmussen sikrede sig sejren i Openrækken for tredje gang og forsvarede dermed sin titel fra 2016. Iben Blaabjerg nappede titlen i damerækken med solidt spil på begge baner. Hendes +7 bejler til podieplaceringerne hos herrerne – godt spillet!

ÆDGK6100 vil gerne sige mange tak til alle deltagere for en super dag i Jeres dejlige selskab. Tusind tak til Sten og crew i køkkenet. Ingen OD uden et fantastisk køkkencrew.

Se resultater

Tak til Discimport for at sponsorere og støtte vores arbejde gennem en årrække. 

Tak for kaffe, Frøs Sparekasse og Tommy S. Andersen,Grums for at bruge lørdag morgen på os.

Udover en masse disc golf formåede feltet også at indsamle 2200kr til Knæk Cancer. Tak for støtte allesammen. 

Der kommer mere om turneringen senere her på sitet.