Jyske mestre kåret i Gram

Så blev Jysk Mesterskab 2018 afviklet på anlægget ved Gram Slot i et fantastisk godt vejr. ÆDGK6100 siger mange tak til alle spillerne for at bakke op om turneringen. Det er altid en fornøjelse at have jer på besøg.

Læs mere her

 

 

 

 

 

 

Der var spænding om resultatet i de fleste rækker inden den sidste runde søndag. I mastersrækken meldte Jacob T. Jakobsen sig i den grad ind i kampen om titlen med et ACE på hul 17 – banens allerførste nogensinde! Det var dog Mikael Birkelund, der til sidst nappede titlen. 
I Intermediaterækken var to spillere i front inden søndagens runde. Det lykkedes dog Jonatan C. Hansen at bevare sit forspring på ét kast til ÆDGK6100-spilleren, Jonas Wad. Jonas løb dog med titlen som DDGU Jysk mester. Var der nogen der spurgte, hvad man får ud af at melde sig ind i DDGU? Stabilt spillet af begge spillere.
Advanced blev vundet i suveræn stil af Kenneth Z. Eriksen med hele 10 kast til nærmeste forfølger. Joakim Vestergaard spillede sig op på 2. pladsen foran lokale Rasmus Dilling.
Iben Blaabjerg sluttede turneringen i -3 og kan kalde sig DDGU jysk mester 2018. Kun to spillere i MA2 formåede at slå hende – stærkt spillet.
Kenny D. Jacobsen vandt på fornem vis Grandmasterrækken foran Michael Grøn. Endnu en titel på lokale hænder.

 

 

 

 

 

 

Thomas Rasmussen havde på vanlig vis lagt sig i spidsen af Open-feltet. Der blev han hele vejen igennem. De fleste havde nok set, hvor det bar hen, da Thomas’s første runde havde en uofficiel rating på 1020. I finalerunden Spillede Christian Madsen sig op på 2. pladsen med en ligeså god runde. Jyden på gule plader, Jeppe Ask Sørensen, blev henvist til 3. pladsen. Bjørn Aastradsen var sidste mand på lead card.

Se resultaterne hos PDGA

Stor tak til Gram slot for at lægge græs til. Stor tak til Discimport for støtten til ÆDGK6100.   Og kæmpe tak til medlemmerne i ÆDGK6100 for alt arbejdet med banen osv osv. Så er det sgu nemt at være TD.