OD18 er på lørdag!

Årets brag af en afslutningsturnering er lige ved at være klar. I dag kom kurvene op på Starup hede, og tee-markeringer følger på onsdag, hvor ÆDGK tester banen. Lidt hjemmebanefordel skal man vel have.

Grupperne er oppe. De findes her.
Der er stadig to pladser ledige, så hvis nogen kender nogen, der kender nogen… Skulle der komme tilmeldinger i løber af ugen, fyldes op i de to 4-mandsgrupper.

Grundet det store Openfelt, har vi valgt at der for første gang også er kontant udbetaling til nr 4 i Open. Hvem bliver den rådne banan på leadcard? Præmierne i Open fordeles således: Nr1: 900kr, Nr2: 500kr, Nr3: 300kr og Nr4: 200kr.

Vores ACE-pulje, der normalt sættes over styr til OktoberDisc, blev (desværre for jer) nappet af Mikkel til en klubaften for nylig, så den er slunken. ÆDGK6100 udlover dog 250 spir, hvis nogen skulle være så dygtig at lave HIO. 

Discimport stiller op med et lille udvalg fra butikken, men tager meget gerne imod bestillinger inden fredag, så de kan nå at komme med sydpå.

Som altid sørger ÆDGK for forplejningen hele vejen igennem.Grums serverer igen morgenkaffe til alle de prægtige atleter, der stiller til start. Smør-selv-frokost står klar i klubhuset, når I kommer fra heden. Sten disker op med boller i karry, når runden i Kløften er færdig, og vi har hyldet OD-champen 2018.

Vel mødt på lørdag – TD glæder sig helt vildt.