Klubmesterskab 2016

dilogo3_0_0

Lørdag d. 3. september afholdte ÆDGK6100 sit årlige klubmesterskab. Damparken dannede ramme for første afdeling på 18 huller, hvor alle banens tees kom i spil. Runden i Damparken viste at kampen om titlen igen i år stod mellem forsvarende mester, Claes Würtz og Dennis Thygesen.

Claes sikrede sig føringen med en runde på 48 kast, hvilket gav ham tre kast på Dennis inden finalerunden i Kløften. Akkurat som sidste år var presset derfor på Dennis inden Kløften.

Efter runden skulle klubbens længste kåres. Alle spillere fik to kast hver til at nå langt som muligt i modvinden. Her blev Bo Dall Jørgensen vinderen med en fantastisk forhånd på 112 meter.

Klubbens længste 2016

Klubbens længste 2016

 

 

 

 

 

 

 

I Kløften startede Claes med at hente yderligere et par kast på Dennis inden det gik den anden vej. På hul 7, med tre huller igen, tog Dennis en 2’er mod Claes’s 4’er, hvilket bragte ham indenfor ét kast. Begge satte 7-8 meters putts på hule 8, og på hul 9 parkerede Dennis sit drive, hvilket lagde presset på Claes. Han svarede dog igen ved selv at nå cirklen på sit drive, men havde stadig et 9-10 meter putt for at sikre sejren. Putteren svigtede ikke, og Claes kan for anden gang i træk kalde sig klubmester i ÆDGK6100. Stort tillykke med sejren.

Klubmester 2016

Klubmester 2016

 

 

 

 

 

 

 

 


Se resultaterne her
.

Klubbens længste
Bo Dall Jørgensen, 112m
Michael Schwebs, 110m
Claes Würtz, 108m
Julian Fandrey, 100m
Jonas Wad, 92m
Per Flugt Sørensen, 92m
Kenneth Nielsen, 90m
Dennis Thygesen, 86m
Nis Kaare Hansen, 85m
Anders Maindal, 76m
Rasmus Dilling, 75m
Kenny Jacobsen, 73m
Michael Lücke, 69m
Christian Laulund, 50m