INFO – Klubmesterskab 2020

Så er vi lige ved at være klar til det årlige klubmesterskab. Af hensyn til COVID-19 situation beder vi alle spillere om at holde afstand til tilskuere og holde autografskrivningen til et minimum (ikke dig, Allan, skriv løs – folket kræver det).

Vi starter i Vojens med registerering og klargøring fra kl 8.00. Der er tee-off kl 9.00. Banen spilles fra gul tee og i normalt layout. Grupperne til første runde findes herunder (forbehold for justeringer skulle nogen dukke op på dagen)

Efter runden – ca kl 11.53 – er der længdekastkonkurrence på fodboldbanerne. Herefter køres i convoy mod Haderslev, hvor det foreslås, at vi rydder pølsetemplet i Damparken.

Anden runde i Kløften starter kl 14.30. Der bliver et kort briefing omkring OB mm kl 14.10. Banen spilles i normal layout.

Forsvarende klubmester 2019 – Dennis Thygesen

Efter runden er der præmier til de dygtige og enkelte andre. Herefter er der ringriddere og dåseøl ved tårnet.

Ca 19.30 spilles der 9 huller safarigolf på banen. Se baneguide herunder.

Jonas Wad – Safari Champ 2018

Vi opfordrer alle medlemmer til at blive efter turneringen for hyggens skyld (og for at have flest mulige hænder til oprydningen).

Det bliver helt fantastisk med så stort et klubmesterskab – vi glæder os.

Bestyrelsen