DDGU Danish Tour 2014

dilogo3_0_0

Lørdag d. 10. maj blev 2. afdeling af DDGU Danish Tour afholdt i Haderslev. Turneringen blev spillet på ÆDGK hjemmebanen i Kløften og på en opsat bane i Damparken, hvor Bispen kulturhus blev benyttet som turneringscentrum.

bispen

Det blev det største felt indtil videre i 6100 – 55 tilmeldte spillere i flere rækker. Lokale spillere var godt repræsenteret ved turneringen, hvor topplaceringerne i Am-rækken gik til ÆDGK.

simon

Open-rækken var dagen igennem præget af spænding, da især to spillere brændte banerne af. I første runde gik Thomas Rasmussen Kløften på 43 kast (-11), hvilket er ny banerekord. I anden runde gik Martin Spliid Damparken på 48 kast (-10), hvilket lovede rigtig godt for spændingen inden finalerunden. Med 9 huller tilbage af turneringen førte Thomas med ét kast over Martin. Føringen forsvandt dog allerede på hul 2, og på hul 4 var Martin i front med en enkelt. På sidste hul i finalen fik Thomas dog kontakt igen, så de to måtte i omspil om sejren. På andet hul i omspillet trak Martin det længste strå og kunne hyldes som vinder af DDGU Danish Tour #2. På de efterfølgende pladser kom Kristian Legind Spliid og Mikael Birkelund.

spliid

Mastersrækken blev styret af Jacob Burkard, der var til sin turneringsdebut i 6100. Han førte fra start til slut og kunne fuldt fortjent hæve guldet for sejren. På andenpladsen kom Danmarks yngste Master, Bjarne Thomsen, der dog var skarpt forfulgt af Sascha Görtz fra Flensburg.

kennetheriksen

Am-rækken blev domineret af lokale spillere. Efter første runde lå hele 3 ÆDGK’ere i førergruppen. Bo Damm Jacobsen fastholdte sin føring til det sidste og blev en suveræn vinder af turneringen med en score, der havde placeret ham i toppen af Open-feltet. Claes Würtz blev en sikker to’er med stabilt spil hele dagen. På de efterfølgende pladser kom Kasper Borgen og Per Nielsen, der delte tredjepladsen.

BoNy

Discimport havde sponsoreret en disc golf kurv til den første, der lavede et ACE. Den tog Robin Felthaus sig af kl 10.09, da vinden må have taget disc’en. Desværre for Kenneth Eriksen og Michael Stokbæk blev deres ACE’s sat for sent, men velkommen i ACE-klubben alligevel. 3 X ACE på 3 forskellige huller til samme turnering… Det sker sgu ikke for tit.

stokbæk_ACE

Fra et TD synspunkt var det en rigtig god dag. Mange tak til alle deltagerne for at støtte op om vores turnering og DDGU touren. En kæmpe stor tak de alle de hjælpende hænder før, under og efter turneringen. Det er sgu nemt at være ansvarlig for en turnering med sådan en support. Sidst men ikke mindst – STOR TAK til Discimport, der både støttede med præmier og havde butikken med.

kenneth

PDGA scores

Individuelle scores

Statestik på Damparken

Statestik på Kløften