Klubmesterskab 2019

2019 udgaven af det ellers traditionsbundne klubmesterskab fandt sted under sommerens sol, ihvertfald da det langt om længe klarede op fra vest, men vi lover, at mesterskabet er tilbage på sin vante plads til næste år.

Det afholdt dog ikke klubbens medlemmer fra en super dyst på byens baner. Som altid startede spillet i Damparken, hvor vinden i høj grad var en aktiv modspiller. Efter første runde var der også tæt i toppen af feltet, hvor eftermiddagens lead card alle lå inden for to kast af hinanden. Dennis kom rundt i -1, Rasmus Bjørn og Rasmus Dilling begge i Par, og Michael på +1.

Rasmus Dilling på hul 6 i Damparken

Inden feltet rykkede i Kløften skulle klubbens længste kåres. Klubbens længste 2019 har Rasmus Dilling med 119m – bum!

Rasmus Bjørn på hul 9 i Kløften

I Kløften fortsatte vinden med at drille en smule, men nu var feltet skudt ind. På lead card fik Michael spillet sig op i tabellen med en runde i Par, og han nappede dermed 2. pladsen for Rasmus Bjørn. På chase card fik Kenneth Carlsen sit gode spil fundet frem og rykkede frem på en samlet 4. plads. Dennis fik dog gang i sin putter og forsvarede, med sin hidtil bedste runde i Kløften med en bogeyfri runde på -10, sin titel fra sidste år.

Hygge foran Danmarks fedeste klubhus

Efter en god omgang gris fra Jønne’s var det tid til mere golf. Dennis nappede også årets safari golf – for første gang vel at mærke.

Se resultaterne her

Tak til alle medlemmerne for en super hyggelig dag på banerne i Haderslev.