OktoberDisc 2022 – INFO

Så er det lige op over… Kløften DGB bliver klargjort her til eftermiddag og forventes turneringsklar kl 16.00. Starup hede er klar til spil hele dagen.

Registrering hos TD i morgen tidlig fra kl 7.30 på Starup hede.

Hul 9 – par 3 – 79m

Vi har turneringscentrum, hvor TD sidder med sin kaffe, ved bænken ned til fjorden. TD findes ved at følge stien fra parkeringspladsen ud mod heden. Lige inden lågen ud til hedearealet drejer du mod venstre og fortsætte til der er kaffe. Der parkeres for enden af Fjordagervej.

Som belønning for registrering hos TD er der morgenkaffe et rundstykke.

Der kan købes øl/vand ved turneringscentrum.

Starup hede

Husk at hente caddiebogen herunder.

Hul 4, par 3, 64m CTP

Finalematch afgjort på heden

Den store sæsonfinale for onsdagsmatchen foregik med en final 9 runde på Starup hede. Et stærkt felt på 37 spillere havde mod på at tackle naturen. Inden dagens match havde Sune Rohde Svendsen (2324 point) et forspring til Jesper Jensen (2318 point) på hele 6 point. Med kun 9 huller i finalerunden var alle kast vigtige. Erfaringen fra en OktoberDisc sejr way-back-when fornægtede sig ikke, og Jesper vandt dagens match og dermed både tag #1 og den samlede sæsonsejr. Sune holdt dog fast i 2. pladsen foran Nicolai Sten Hansen på 3. pladsen. Tillykke til alle tre spillere og tak for kamp.

Nicolai Sten Hansen, Jesper Jensen og Sune Rohde Svendsen

Der skal lyde en kæmpe tak for støtten gennem hele sæsonen til klubbens samarbejdspartnere, Disc Tree, Frisbeesport.dk og SlikEkspressen.

Stor tak til Michael Schwebs for at være et fast anker på klubmatchen endnu en sæson.

ÆDGK’er vinder guld

I weekenden blev der afholdt de første danske mesterskaber for amatørrækkerne nogensinde på Fredtoften i Kokkedal. ÆDGK6100 havde flere spillere til start, og de fleste klarede sig rigtigt flot.

Stort tillykke til Sebastian Nøhr med titlen i MA2. Der var virkelig spænding til det sidste, da mesterskabet først kom i hus på allersidste hul.

Foto: Frederik Rovang

I MJ15 (spillere under 15 år) var ÆDGK repræsenteret ved Isaac Plagborg. Her blev det til en fornem 2. plads ved det første officielle mesterskab. Mon ikke vi ser Isaac på podiet igen i fremtiden.

Foto:Frisbeesport

Godt spillet, knaite!