Tæt i toppen efter 3. afdeling af JV

Tredje afdeling af JV 18/19 blev afholdt i Tilst i søndags. Vejret til trods, var 51 spillere mødt frem til en dyst, hvor blæsten og regnen var de værste modstandere.

Sensationen lurede i OPEN, hvor Thomas Rasmussen måtte i omspil med Kristian Engsig om sejren. Thomas formåede dog at holde hovedet koldt i omstillet og vandt en JV afdeling for Gud-ved-hvilken gang.

Thomas fører den samlede stilling med 255 point, efterfulgt af Jacob T. Jakobsen og Christian Madsen der har henholdvis 220 og 210 point.

I AM-rækken kom Rasmus Jessen bedst fra land med en score på 41 i første runde (13 huller). Tre kast bagefter fandt man Lukas Enevoldsen, der ikke var tilfreds med sin placering, så han fandt det gode spil frem og nappede sejren med ét kast til Jonatan C. Hansen og Mads Jensen, der delte anden pladsen.

Rasmus Jessen og Jonatan C. Hansen fører nu den samlede stilling, hvor begge spillere har 415 point og 25 point ned til 3. pladsen, hvor Frederik Sørensen befinder sig. Med to afdelinger tilbage på to forskellige baner lægges op til en spændende afslutning på årets tour.

Næste afdeling er søndag d. 10. februar på Gram Slot disc golf bane. Stay tuned.

Resultater og samlet stilling findes her.