Vintersæsonen sætter rekord

Jysk Vintertour 2018-2019 er ovre. Sidste afdeling blev afholdt på et nyt layout på banen i Aalborg, og et viste sig at være en god hjemmebane for Dinosaur-spillerne.

Billede af Thomas Rasmussen

I Open-rækken var den samlede sejr ikke rigtig i fare for Thomas Rasmussen, men de efterfølgende placeringer var der spænding om. Jacob T. Jakobsen skulle forsøge at holde Christian Madsen bag sig. Heldigvis for Jacob havde han hjemmebanefordelen i søndags. Det demonstrerede han med en score på -9 for dagen, der sikrede den første sejr i denne sæson. Derved beholde han også den samlede andenplads efter Thomas.

Det blev en spændende afslutning i Am-rækken, da Rasmus Jessen ikke leverede sit vanlige niveau på hjemmebanen. Han måtte holde vejret, da scoret blev talt op og hele tre spillere gik ud for at spille omspil om sejren. Efter blot ét hul var det Ole Raun, der sikrede sig sejren med en god birdie, hvor han undervejs måtte grave dybt i værktøjskassen. Men sikken en afslutning. Rasmus beholdt dog sin samlede føring og sikrede sig den samlede sejr på sin første JV. Stærkt gået!

Efter sæsonafslutningen i Aalborg er det også på sin plads med lidt opdaterede stats fra JV 2018-2019. Vi skal fire år tilbage siden vi sidst havde så mange forskellige vindere i Am-rækken. Kun Ole Raun formåede at tage to sejre i denne sæson. Samlet nåede vi op på i alt 97 deltagere i denne sæson, hvilket er en forbedring på 5 spillere fra sidste omgang. I gennemsnit deltog 47 spillere pr afdeling. Endnu en vintersæson med fremgang i Jylland.

Thomas Rasmussen har vundet 28 afdelinger mod 23 til resten af feltet. Bum!

Se stats her.

Se alle sæsonens resultater og den samlede stilling her.