OktoberDisc 2015

dilogo3_0_0

 

 

 

 

 

OktoberDisc 2016 bliver afholdt lørdag d. 15. oktober (uge 41). Mere info følger.

OktoberDisc 2015
For andet år i træk var spillerfeltet fyldt til OktoberDisc. Konceptet var som alle andre år, at feltet fik lov at nyde naturen på Starup hede, for herefter at prøve kræfter med Kløftens korte, men teknisk udfordrende, bane, inden vi afsluttede dagen (og sæsonen) med fællesspisning i klubhuset.

Første runde på heden foregik i fantastisk vejr uden ret meget vind, så muligheden for et par gode runder var helt klart til stede. Men indtil videre har kun to spillere formået at komme under 50 kast på heden, og det har stadig ikke ændret sig. Til gengæld sikrede Mikael Birkelund sig føringen på den konto, da han igen gik 49 (-11) og har som den eneste formået at spille under 50 to gange. Super runden gav ham også en komfortabel føring til resten af Open-feltet, hvor sidste års vinder, Thomas Rasmussen, var næstbedst på heden med en score på -7. Der tre andre spillere klar til førergruppen i Kløften var Jeppe Ask Sørensen (-6), Robin Felthaus (-6) og Dennis Thygesen (-5).

IMG_1665

I AM-rækken var der tre spillere, der skilte sig ud i toppen efter runden på heden, alle med en score under par. Kasper Borgen bragte sig i front med en score på -3, men skarpt forfulgt af Simon Hald og Søren Handrup begge på -2. De resterende to spillere i føregruppen var Søren Jensen (+3) og Joakim Vestergaard (+4). Joakim havde dog selskab af to andre spillere på +4, Chris Lodahl og Peter Festersen.

På Kløften Disc Golf Bane steg spændingen i begge rækker, da placeringerne skiftede mellem spillerne i de to første grupper. I Open-rækken holdt Mikael Birkelund dog ved og nappede sin første OktoberDisc titel. På de efterfølgende pladser blev der byttet lidt rundt på placeringerne. Jeppe Ask Sørensen formåede at overhale Thomas Rasmussen på anden pladsen, og Heimir Gudbergsson spillede sig op på fjerdepladsen. Robin Felthaus og Martin Jensen delte femtepladsen.

IMG_1669

I AM-rækken var der spænding i toppen af feltet. Kasper Borgen holdt sin føring indtil hul 5, hvor Simon Hald med en to’er mod Kaspers 4’er bragte sig i front. Over de næste tre huller udbyggede han sin føring yderligere med tre birdies i streg. Føringen holdt, men Simon skulle arbejde for det. Med tre huller tilbage er føringen nede på ét kast. Men ø-hullet gav ham en to’er, hvorefter sejren sikkert blev kørt i hus. Søren Handrup sluttede på en tredjeplads fuldt af Søren Jensen på fjerdepladsen. Peter Festersen og Chris Lodahl spillede en stabil runde og sikrede sig en del af præmiefordelingen.

Se resultater fra OD15.

ÆDGK6100 takker alle de frivillige for en helt fantastisk indsats med at få banerne sat op og gjort klubben turneringsklar. Kæmpe tak for mad til Kaptajnen og crew i kabyssen.

Discimport var endnu engang sponsor ved vores turnering. Tak for støtten og et godt samarbejde.