Klubmesterskab 2021

ÆDGK6100 flyttede for første gang helt ud af 6100 til det årlige klubmesterskab. Vojens DGP dannede ramme om dette års brag af et mesterskab.

Programmet bød som sædvanlig på både mesterskab, længdekast, socialt spil og masser af ringriddere på grillen. Som det første gjaldt det om at komme godt fra start med en god første runde. Alle spillede fra samme tee, men ikke alle fandt flowet fra start.

Kenny Jacobsen havde fundet sit bedste spil frem i dagens anledning. Med en pb i første runde på -10 havde han en fint lille forspring efter første runde. Sune R. Svendsen var næst bedst i første runde og holdt frokost på andenpladsen. Herefter blev det for alvor tæt, da hele tre spillere lå på -6. Det blev Martin Jensen og Jesper Jensen, der nappede de sidste pladser på lead card efter frokost.

Jesper Jensen – hul 6

Umiddelbart efter frokost skulle klubbens længste findes. Vinden var med os, og med alle de unge håb i klubben, var det på tide at rykke ved længderekorden i klubben. Peter Petersen lå længe til at vinde med et forhåndskast på 139, men Jacob Færgemand ville det anderledes. Med en roller formåede han lige netop at smutte forbi Peter. 140m er den nye længderekord ved klubmesterskabet – Sådan!

Lige ved og næste – Peter Petersen kaster 139m

Anden runde blev spændende lige fra starten, hvor Kenny lagde ud med en bogey på hul 1. Han fik dog rettet op på det med en birdie allerede på hul 2, men allerede på hul 3 fik de andre kontakt, da Kenny lavede en dobbeltbogey og de tre andre på kortet tog en birdie. Pludselig var Martin og Sune på vej mod titlen med stabilt godt spil på front 9. De formåede dog ikke helt at ryste forfølgerne af sig, og det benyttede Jesper sig af fra starten på back 9. Allerede inden de kom ud af skoven var Jesper i front og selv med en dobbeltbogey på sidste hul, kunne ingen hente ham. Jesper Jensen er Klubmester 2021 – stort tillykke med titlen.

Jesper Jensen – Klubmester 2021

Sideløbende med hovedturneringen var der også 2 x CTP præger på spil. Dennis Thygesen nappede den i første runde og Christian Laulund snuppede den i anden runden. I anden runde blev også spillet som hcp-dyst. Her løb Isaac Plagborg med sejren. Tillykke til alle med resultaterne.

Allan Hallengren tror han har vundet CTP

Efter selve turneringen tog Sjønne over og fastholdt folks fokus i en times tide. den ene stadionplatte efter den anden blev langet over disken, go snart var alle mand (næsten) klar til mere golf – 18 hullers pargolf fra hvid tee, hvilket var fremmed for de fleste.

Tak for mad, Sjønne

Efterhånden som pargolfrunden skred frem, gik det op for mange, at 54 huller på én dag er ret mange. Måske var det derfor at det unge par, Isaac og Sune løb med sejren. Eller også var det fordi, de spillede en runde på -4. Stærkt spillet og fortjente vindere af pargolfen.

Tak til alle medlemmerne for en super dag på banen. Tak til Sjønne for at stå for grillen. Tak til Shell på Aarøsundvej for præmier. Tak til Discimport for støtten endnu en gang. Vi ses til næste år.

Klubbens længste (to kast pr spiller)
Ronni 100
Anders P 128
Sjønne 63
Peter P 139
Jens 86
Jesper J 93
Sune 114
Brian 90
Leon 73
Magnus L 104
Niels 62
Jacob F 140
Rasmus Dilling 114
Bjørn J 59
Martin J 94
Tommy 71
Nicolai 74
Michael 98
Kenneth 95
Mikkel 66
Isaac 68
Dennis 93
Allan 91
Kenny 72