Tak til Discimport

Efter 8 års samarbejde med Discimport er tiden kommet til at gå nye veje.

Discimport har været en fast støtte gennem en helt utrolig udvikling af disc golf i Haderslev. Både på turneringsfronten, hvor især DM 2019 står som højdepunktet, men også i forbindelse med udviklingen af vores banefaciliteter har Discimport bakket op omkring vores visioner for disc golf i Haderslev. Det har altid været tydeligt for os, at Discimport ønsker at fremme klubbernes udvikling.

ÆDGK har værdsat samarbejdet og ønsker Discimport alt det bedste for fremtiden.

Tak for 8 gode år.

Indehaver Mikael Birkelund til OktoberDisc 2018

Klubbens nye sponsoraftaler offentliggøres i starten af det nye år (1. januar).