Top-placering ved VDDO

Dynamic Discs Open er godt i gang i Kansas. Turneringen er en NT (National Tour), så alle de bedste er med. det gælder naturligvis også ÆDGK.

Vi var fornemt repræsenteret ved Sascha Görtz i den virtuelle turnering, hvor Sascha i kvalifikationsrunderne lå på en delt 5. plads. Kun top 25 af over 500 gik videre til finalen. Sascha er “Soulfood” i den virtuelle disc golf verden.

Soulfood aka Sascha Görtz ligger t5 efter kvalifikationen

Men en 5. plads giver jo ingen medaljer, så Sascha oppede sig under finalen, hvor han med en sidste runde på -9 sluttede på den samlede 3. plads. Stort tillykke til Sascha for at skaffe klubben en podiumplacering til en National Tour – det er sgu stærkt.

Soulfood aka Sasch Görtz slutter som nr 3 til VDDO

Mandagsturnering
Skulle man sidde derud med lyst til mere virtuel disc golf, så følg med på nedenstående YouTube-kanal, hvor Sascha er medvært. Der bliver afholdt virtuelle turneringer hver mandag kl 20. Skulle man have spørgsmål vedr deltagelse eller bare ønske tips og tricks til DGV, så kontakt endelig Sascha.