
Velkommen til siden for Vojens Open 2022 – en del af DFSU Danish Tour 2022.
ÆDGK6100 byder velkommen til årets første afdeling af den danske disc golf tour i 2022. Turneringen er sanktioneret som en PDGA B-tier og løber over to dage – 9. og 10. april.

Program
Der spilles to runder (2×18) lørdag. I første runde fordeles spillerne efter lodtrækning. I anden runde fordeles spillerne efter scores i de respektive rækker. Der sigtes mod at have fem spillere i hver gruppe, der alle spiller i samme række, eller som minimum fra samme tee.
MPO, MP40 og MA1 spiller fra hvid tee.
FPO, MP50, MP60, FA1 og MJ18 spiller fra gul tee.
Søndag spilles én runde med golfstart (tee times). Grupperne fordeles efter score i de respektive rækker.
Programmet findes også i caddiebogen, der hele tiden holdes opdateret frem mod turneringen.

Tilmelding (åbner d. 12. februar kl 20.00 for stage 1)
Tilmelding foregår på Disc Golf Metrix. Det koster kr 400 at deltage. Deltagergebyret bedes indbetalt via Mobilepay nr 74379 til Æ Disc Golf Klub 6100. Husk at skrive navn og række på indbetalingen.
Information vedr betaling findes også på Metrix.
Der er påkrævet medlemskab af en klub under DFSU for at deltage. Medlemskab af PDGA er ligeledes påkrævet.
Spillermøde
Spillermødetligger på klubbens Youtubekanal. TD sidder klar i kommentarsporet og tager imod spørgsmål. Inden da bør du tjekke hullerne. Også selvom du kender banen, da turneringslayoutet varierer en smule på nogle af hullerne.
Faciliteter
Der er toiletfaciliteter tilgængelige midt på banen ved spejderhytten.

Banen
Der spilles på det permanente layout af banen dog med enkelte småjusteringer på udvalgte huller. Dette drejer sig primært om skærpede OB-linjer på udvalgte huller. Evt ændringer i forhold til permanent layout fremgår tydeligt af caddiebogen, som alle deltagere bedes læse.
NB: småjusteringer vil forekomme.
Vojens DiscGolfpark rummer mange potentielle signaturhuller. Et af dem er afslutningen på runden – hul 18.
Se resten af hullerne på det permanente layout på klubbens playliste herunder.
Præmier
Der er cool cash til openrækkerne og merch+gavekort i amatørrækkerne. Præmielisten vil blive publiceret umiddelbart inden turneringen.
Overnatning
Overnatning kan foregå gratis i sheltere ved spejderhytten på banen. I samme område kan der også slås telt op. Øvrige overnatningsmuligheder kan findes hos VisitHaderslev.
Kontakt TD, Dennis Thygesen #28566, på td@dgk6100.dk eller nr 30221466.